Nyt tysk vinhus i sortimentet – Weingut Christian Klein
Jeg kan med glæde præsentere et nyt tysk vinhus i vinlageret: Weingut Christian Klein fra Kröv i Mosel.
Via en fælles ven fik jeg i november sidste år kontakt til Weingut Christian Klein. Jeg kendte allerede vinene og vidste derfor med det samme, at det var noget, jeg gerne ville arbejde videre med. Midt i december fik jeg de første prøver hjem – foreløbig kun de hvide vine, da der er tale om en mindre producent. Og han først er klar med sin Spätburgunder senere på året.
I starten af januar smagte jeg vinene sammen med min gode kollega Nick fra Tinggården, og vi var begge enige: det er virkelig flotte vine. Derfor kan I godt begynde at glæde jer – vinene lander på lager midt i april.
Sortimentet består udelukkende af riesling, fra knastørre vine til de mere sødmefulde samt en meget sød TBA (Trockenbeerenauslese). Derudover kommer der også en spændende orangevin på riesling. Senere på året vil sortimentet blive udvidet med rødvine, på Spätburgunder.
Om Weingut Christian Klein
Christian Klein er vokset op med vindyrkning fra barnsben. I 2007 købte han sin egen vingård i Mosel. Vingården ligger i den lille by Kröv som er en af de mange smukke byer langs den lange Mosel flod. Vingården er på 2,5 hektar, som siden 2013 har været 100 % økologisk drevet. I 2019 overtog han yderligere vinmarker med 20 år gamle Spätburgunder-vinstokke.
Sæt kryds i kalenderen!
Lørdag den 4. april 2026 afholder vi tysk vinsmagning i butikken, hvor du kan smage et par af vinene og høre om dem.
Se mere om vinsmagningen under Nyheder og gode tilbud.